Henvisning til Rådgivningsenheden, MDT-konference

For at lette administrationen og behandlingen af henvisningen i DCCL Sekretariatet, bedes henvisningskriterierne nedenfor følges.

Henvisningskriterier

  1. Henvisninger sendes elektronisk til Plastik- og Brystkirurgi, afdeling nr. 6620238, Aarhus Universitetshospital.
  2. Beskrivelse af dén eller de senfølger, der ønskes rådgivning omkring. Ved flere problemstillinger bedes patientens prioritering af senfølgernes betydning oplyst.
  3. Obligatoriske oplysninger, der SKAL oplyses:
    • Patientens tumorkarakteristika
    • Hidtidige behandlingsforløb for brystkræft
    • Aktuelle medicinske behandlinger
    • Alle aktuelle senfølger
    • Hidtidige tiltag i forhold til de problemer der ønskes rådgivning om, herunder forsøgt medicinsk behandling mm.
    • Væsentlig komorbiditet, angiv hvilke
    • Patientens arbejdssituation
  4. Ved følgende senfølger bedes der oplyst om tidligere psykiske belastningsreaktioner: angst, depression, frygt for tilbagefald samt kognitive problemer
  5. Ved neuropatiske smerter/gener bedes der oplyst om følgende: lokalisering og udbredning, om der er tale om smerter eller sensibilitetsforstyrrelser (nedsat følesans, ubehag, prikken), samt eventuel døgnvariation
  6. Ved problemer, hvor der ønskes rådgivning om mulighed for kirurgisk intervention, SKAL følgende oplysninger angives:
    • Højde
    • Vægt
    • BMI
    • Rygestatus: aldrig ryger, tidligere ryger, ryger
    • Evt. ledsaget af et klinisk foto
  7. Ved senfølgeproblemer, der omhandler lymfødem, SKAL der oplyses:
    • Omfangsmål på begge arme (måling henholdsvis 15 cm over og 10 cm under olecranon)
    • Hidtidig fysioterapibehandling for lymfødem – hvis ja, angiv effekten
    • Har der været forsøgt brug af kompressionsærme, og hvad var effekten heraf
    • Pittingødemer: ja/nej
    • Varighed af ødemet, hvor længe har problemet stået på
    • BMI
  8. Ved senfølgeproblemer, der omhandler arvævsgener, SKAL der oplyses om tidligere forsøgt intervention:
    • Patientens egen indsats, øvelser, massage
    • Fysioterapi
    • Eventuel kirurgisk korrektion forsøgt

 

Ved eventuelle spørgsmål vedrørende henvisningskriterierne rettes henvendelse til DCCL Sekretariatet ved Bente Bergheim Rodt:
Tlf:  +45 23709584 – Alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00-14.00
Mail:  auh.brystkraeftsenfoelger-dccl@rm.dk