POSEBL

Et 10-års prospektivt observationsstudie, der undersøger lymfeødem, patient rapporterede resultater og sammenhæng med brystkræft og brystkræftbehandling efter brystrekonstruktion.

Formål med projektet

1 ud af 10 danske kvinder får brystkræft i løbet af deres liv, og stadigt flere får fjernet deres bryster i en ung alder grundet genetisk disposition til brystkræft. Formålet med studiet er at undersøge effekten af brystrekonstruktion, samt undersøge senfølger, herunder udvikling af lymfeødem, armbevægelse, og sammenhæng mellem typen af brystkræft, rekonstruktionsmetode og tidspunkt for rekonstruktion. Desuden vil vi undersøge hvordan kvinder der gennemgår en brystrekonstruktion bliver påvirket psykisk. Det vil fremad kunne bidrage til at optimere brystrekonstruktionsforløbet med mindst mulige bivirkninger og højst mulig fysisk og psykisk velbefindende i mange år efter rekonstruktionen hos den enkelte.

Beskrivelse af hvem der kan indgå

Kvinder over 18 år, der tilbydes rekonstruktion af et bryst, både som følge af brystkræft, eller profylaktisk grundet genetisk disposition.

Projekttype

10-års prospektivt observerationsstudie. Initielt lokalt, med mulighed for national udvidelse.

Projektstatus

Forventet projektstart: Forår 2022.

Kontaktoplysninger

Professor Tine Engberg Damsgaard, Rigshospitalet, tine.damsgaard@regionh.dk og Reservelæge Cecilie M. Laustsen-Kiel, cecilie.mullerup.laustsen-kiel@regionh.dk