Formål:
At undersøge sammenhængen mellem døgnrytmer og kræftrelaterede symptomer som træthed, søvnforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, samt depression blandt nyligt brystkræft-diagnosticerede kvinder.
Hvem kan indgå i forsøget:
Inklusionskriterier for deltagelse er: Kvindelige brystkræftpatienter, der er planlagt til operation ved Aarhus Universitetshospital. Kontrolgruppen består af alderssvarende kvinder uden en tidligere kræftdiagnose.
Eksklusionskriterier:
Tidligere kræftsygdom; psykiske eller fysiske sygdomme (foruden kræft) som er forbundet med eller bidrager til kræft-relaterede symptomer (f.eks. vinterdepression, neurodegenerativ sygdom, søvnforstyrrelse) eller døgnrytmeforstyrrelser; behandling med melatonin; graviditet; ikke taler eller forstår dansk
Hvilken type af forsøg:
Prospektivt kontrolleret observationelt studie. Gennemføres ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Skejby.
Status for projektet:
Rekrutterer patienter og kontroldeltagere, dataindsamling pågår.
Kontaktoplysninger:
Ali Amidi, Ph.D.
Projektansvarlig
Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS)
Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital &
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Bartholins Allé 9, 8000 Aarhus C
Telefon: 87 16 26 74
E-mail: rytmer@psy.au.dk / ali@psy.au.dk