Smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft: omfang og risikofaktorer

Formål

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge og rapportere prævalens og risikofaktorer for vedvarende smerte hos brystkræftpatienter 15 måneder og 7-9 år efter operationen.

Metode

En landsdækkende kohorteundersøgelse, der omfattede 3343 kvinder behandlet for primær brystkræft mellem 2001 og 2004, besvarede et spørgeskema 3 måneder efter operationen. Sociodemografisk og klinisk information blev indhentet fra registre og spørgeskema-data om smerte og sundhedsadfærd blev indsamlet 15 måneder og 7-9 år efter operationen. Relevante data var tilgængelige for i alt 1905 kvinder ved follow-up.

Resultater

Femten måneder efter operationen rapporterede 32,7% af kvinderne at de oplevede smerter “næsten hver dag” eller oftere. Ved follow-up 7-9 år efter operationen var denne andel faldet til 20,4%. Smerter efter 15 måneder var forbundet med sociodemografiske karakteristika (yngre alder, lavere uddannelse, lavere indkomst), behandlingsrelaterede forhold (spredning til lymfeknuderne, aksilrømning, antihormonbehandling) og sundhedsadfærd (ryger ≥ 10 cigaretter om dagen, (BMI ≥ 30 og <35), komorbiditet, rimgere fysisk funktion). Fysisk aktivitet og moderat alkoholindtag (<3 genstande om dagen) var forbundet med færre smerter. Smerter 7-9 år efter operationen var forbundet med aksilrømning (OR: 1,41, p = 0,03), antihormon-behandling (OR: 1,62, p = 0,01), ringere fysisk funktion (OR: 2,00-2,40, p < 0,003), og intens vægttræning ved 15 måneder (OR: 1,10, p = 0,008) efter justering for alder og smerte 15 måneder efter operationen.

Konklusioner

Samlet set fremstod yngre alder, lavere socioøkonomisk status, mere invasiv kirurgi, antihormon-behandling og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som risikofaktorer for vedvarende smerte. Betydningen Indflydelsen af ​​risikofaktorer ændrede sig over tid, hvilket tyder på komplekse processer bag udvikling og vedligeholdelse af smerte.