Seksuel dysfunktion blandt kvinder behandlet for brystkræft

Baggrund

Mange kvinder oplever, at deres seksualliv forringes, fx at seksuel lyst aftager eller samleje bliver smertefuldt, i forbindelse med antihormonbehandling efter brystkræft. Mindre viden forefindes om, i hvor høj grad disse forandringer er problemvoldende for de kvinder som oplever dem og dermed hvorvidt de er klinisk relevante. Klinisk relevant seksuel dysfunktion (SD) refererer i denne kontekst til en væsentlig nedsat seksualfunktion, som opleves som et betydeligt problem for den enkelte kvinde. Projektets formål var at estimere prævalensen af klinisk relevant SD og identificere faktorer associeret til SD blandt brystkræftoverlevere i antihormonbehandling. Desuden at undersøge, hvilke seksuelle problemer, der havde størst betydning for kvinden, og i hvilket omfang de blev oplevet som bivirkninger til brystkræftbehandlingen.

Metoder

Kvinder i antihormonbehandling for brystkræft på hhv. Århus og Ålborg Universitetshospital, blev inviteret til at besvare et online spørgeskemaundersøgelse i perioden april 2018 – maj 2019. Spørgeskemaet bestod af flere dele, som havde til formål at måle psykosocial og seksuel funktion. Klinisk relevant SD blev evalueret ud fra to validerede spørgeskemaer: Female Sexual Function Index (FSFI) og Sexual Complaint Screener – Women (SCS-W), som måler hhv. niveau af seksualfunktion og i hvor høj grad kompromitteret seksualfunktion opleves som et problem.

Resultater

I alt besvarede 333 kvinder, med en gennemsnitsalder på 59 år, spørgeskemaet, hvoraf 227 kvinder var seksuelt aktive. Størstedelen af seksuelt aktive kvinder (59%) havde klinisk relevant SD, hvoraf 58% oplevede at deres seksualliv var blevet væsentlig forringet som konsekvens af brystkræftbehandlingen. Seksuel lyst var den del af seksualfunktionen, som var kompromitteret hos flest kvinder (99%), men var samtidig mindst problemvoldende sammenlignet med mangel på seksuel ophidselse, mangel på orgasme og smerter ved samleje. Smerter ved samleje var mest problemvoldende, efterfulgt af mangel på orgasme. Multiple regressionsanalyser viste at tørre slimhinder i skeden og flere depressive symptomer var signifikant associeret til SD, hvorimod alder, type af brystkræftbehandling og varighed af antihormonbehandling ikke påvirkede risikoen for at have SD.

Konklusion

Studiet viser, at størstedelen af seksuelt aktive kvinder i antihormonbehandling efter brystkræft har én eller flere seksuelle funktionsnedsættelser, som volder betydelige problemer. Alder var ikke associeret til SD, hvorfor seksuel livskvalitet bør adresseres uanset kvindens alder. Desuden forekommer det især vigtigt at adressere to aspekter af seksualfunktion: seksuel lyst, som var lav hos størstedelen af kvinderne i dette studie, og tørre slimhinder i skeden, som var stærkt associeret til SD.