Effekten af lymfødembehandling blandt brystkræftoverlevere – et overview af systematiske reviews og metaanalyser

Baggrund

Lymfødem rammer en ud af seks brystkræftoverlevere, hvilket gør det til en global sundhedsudfordring. Der hersker betydelig usikkerhed om effekten af forskellige behandlinger for lymfødem. Vi sammenfattede derfor den foreliggende evidens for behandlinger af lymfødem blandt brystkræftoverlevere.

Metoder

Fem databaser blev undersøgt for systematiske reviews med metaanalyser (SRMA’er) af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) af effekter på brystkræftrelateret lymfødem af forskellige terapier: farmakologisk behandling, kirurgi, fysisk træning, laserterapi, akupunktur, kinesiotape eller kompleks decongestiv fysioterapi (CDP). Data blev udtrukket for såvel SRMA’erne som de primære studier, og SRMA’erne blev vurderet med kvalitetsinstrumentet AMSTAR2. Der blev desuden foretaget metaanalyse af de primære studier med henblik på at beregne effektstørrelser for hver behandlingsmetode.

Resultater

Søgningen identificerede 18 SRMA’er med i alt 51 RCT’er, som undersøgte manuel lymfedrænage (MLD), kompressionspumpe, motion, kinesiotape, laserbehandling og akupunktur. Overordnet var den metodologiske kvalitet af de eksisterende SRMA’erne lav. SRMA’erne nåede frem til forskellige konklusioner for alle de undersøgte behandlingsmetoder undtagen for kinesiotape-behandling, hvor de to foreliggende SRMA’er ikke fandt nogen effekt. Meta-analysen af 40 primære studier fra de eksisterende SRMA’er med i alt 1970 deltagere viste en lille effekt på tværs af alle interventioner sammenlignet med kontrolbetingelserne (g = 0,20), svarende til volumen-reduktioner på hhv. 119,7 ml og 88,0 ml i henholdsvis interventions- og kontrolgrupperne. Der blev desuden fundet en lille effekt af motion (g = 0,26). Forskellene mellem grupperne i volumen-reduktion var små og var ikke statistisk signifikante for nogen behandlingsmetode.

Fortolkning

Vurderet på baggrund af de tilgængelige resultater foreligger der ingen dokumentation for, at bestemte behandlinger er de mest effektive i forhold til reduktion af lymfødem-volumen. Aktuelt foreligger der dog heller ikke dokumentation for at afvise nogen af de undersøgte behandlinger. På det foreliggende grundlag kan der derfor ikke drages endelige konklusioner for at informere klinisk praksis om effektiviteten af disse behandlinger. Der er således behov for mere forskning af høj metodisk kvalitet for at afklare effektiviteten af de enkelte behandlinger for forskellige stadier af lymfødem.