Strålebehandling efter operation for brystkræft
Stråleterapi associeret lokal morbiditet efter operation for tidlig brystkræft er blevet undersøgt i flere danske studier udgået fra DBCG (Danish Breast Cancer Group). I 2020 publiceredes resultater med median 7 års follow-up fra DBCG HYPO trial, hvor 1882 patienter opereret med brystbevarelse for lymfeknude-negativ brystkræft, hvor kun brystet skulle strålebehandles, blev randomiseret til enten 50Gy/25 fraktioner (standard) versus 40Gy/15 fraktioner (eksperimentel) (1). Patienterne blev årligt morbiditetsregisteret, og resultater fra denne registrering er vist i Tabel 1.
Generelt viste resultaterne, at der er lav risiko for fibrose-dannelse i brystet (ca. 11%), et godt/virkelig godt kosmetisk resultat bedømt af specialister hos ca. 80% af patienterne, lav risiko for smerter i brystet (5%) og behov for smertestillende medicin (1%), og at ca. 90% af patienterne bedømmer deres tilfredshed med det behandlede bryst som godt/virkelig godt indenfor de første 5 år.
Det blev i studiet vist, at rygning har en alvorlig negativ effekt på bivirkningerne, således at arvævsdannelsen fordobles blandt rygere i forhold til ikke-rygere. Endvidere var stort brystvolumen associeret med flere senfølger efter strålebehandling som udtryk for en volumen-effekt af strålebehandlingen.
Loco-regional strålefølger undersøges aktuelt i et internationalt randomiseret DBCG studie, hvor det forventes at finde mindst samme grad og hyppighed af bivirkninger som efter bryst strålebehandling. Mange patienter, som får loco-regional strålebehandling, er aksilrømmede for lymfeknude-positiv sygdom, og de har derfor en øget risiko for lymfødem, som er omtalt andet sted på denne hjemmeside.
Hjertesygdom
Risiko for hjertesygdom efter strålebehandling er grundigt undersøgt blandt danske brystkræft patienter. Man har fundet, at strålebehandling af venstresidig brystkræft øger risikoen for især iskæmisk hjertesygdom, og denne risiko stiger lineært med stråledosis i hjertet (udtryk for dosis-respons-relation ml dosis til hjertet og senere hjertesygdom), og risikoen stiger med lang tids opfølgning (2). Således betyder den generelt bedre prognose for bestrålede brystkræftpatienter, at de overlever deres brystkræft sygdom men kommer i risiko for hjertesygdom hen over de efterfølgende dekader.
Risikoen for hjertesygdom efter strålebehandling er dog lav, og vil for de fleste patienter være omkring 1% i absolut risiko. Præeksisterende hjertesygdom før strålebehandlingen er en risikofaktor. Risikoen for hjertesygdom er så lav, at der ikke anbefales ekstra opfølgning med fokus på denne følgevirkning.
Lungecancer
Strålebehandling kan øge risikoen for senere stråle-associeret sekundær cancer (3). For brystkræftpatienter vil den hyppigste sekundære strålerelaterede cancer være lungecancer. Risikoen er undersøgt i danske studier og den begynder at vise sig, når patienten følges længere end 10 år efter strålebehandlingen. Risikoen skønnes at være <1% i absolut risiko. I de danske studier har gennemgang af patienter med formodet stråleterapi-udløst lungecancer vist, at >90% af disse patienter er eller var rygere. Rygning regnes derfor at være en betydelig risikofaktor, og alle rygende patienter bør vedvarende opfordres til tobaksophør.