Søvnforstyrrelser

Insomni

Kræftpatienter og personer, der har afsluttet kræftbehandling har forøget risiko for at opleve flere typer af søvnforstyrrelser, herunder søvnapnø og urolige ben. Langt det hyppigste søvnproblem, både i almenbefolkningen og blandt personer behandlet for kræft er dog insomni, der defineres som:

  1. Vanskeligheder med at falde i søvn og/eller med at opretholde en sammenhængende søvn
  2. Som resulterer i en tilstand af manglende udhvilethed på trods af tilstrækkelige muligheder for at sove.
  3. Som opleves som belastende og
  4. Resulterer i forringet livskvalitet og nedsat funktion i dagtimerne.
  5. Optræder hyppigt (f.eks. mindst 3 gange om ugen), i en længere periode (f.eks. mindst 3 måneder) [1].

Mens det i nogle sammenhænge kan være påkrævet at stille en egentlig diagnose, findes insomni i realiteten i alle grader fra let forbigående søvnbesvær til svære, invaliderende kroniske tilstande.

Prævalens

På baggrund af eksisterende internationale undersøgelser anslås det, at mellem 10% og 15% af almenbefolkningen oplever symptomer på insomni med negative konsekvenser i dagtimerne, og at mellem 6% og 10% opfylder de diagnostiske kriterier for insomni [2]. Omfanget af søvnforstyrrelser blandt personer behandlet for kræft vurderes generelt til at være højere end i den almene befolkning [3]. Eksempelvis har man fundet, at søvnproblemer er særligt hyppige blandt kvinder behandlet for brystkræft med forekomster på mellem 28% og 60% – selv adskillige år efter afsluttet primær behandling [4].

Konsekvenser

Søvn er vigtig for ens fysiske og psykiske helbred, og søvnforstyrrelser kan forstærke flere af de senfølger og problemer, som personer behandlet for kræft kan opleve, f.eks. angst, depression, træthed, smerter og vanskeligheder med hukommelse og koncentration. I en undersøgelse af kvinder behandlet for brystkræft [4, 5], har man f.eks. fundet, at søvnproblemer 3-4 måneder efter brystkræftdiagnosen var forbundet med øget risiko for moderat til svær depression, 12 måneder senere. 

Årsager og mekanismer

Insomni er et resultat af 1) prædisponerende, 2) udløsende og 3) vedligeholdende faktorer [6]. Nogle personer er i større risiko for at udvikle søvnproblemer end andre, f.eks. personer med sen kronotype (populært kaldet ”B-mennesker”), personer med tendens til ”hyperarousal”, samt personer med tendens til ængstelighed og bekymring. En hyppig udløsende faktor er stress i forbindelse med udfordrende livsomstændigheder og belastende begivenheder, f.eks. en kræftdiagnose. Vedvarende insomni vil ofte udvikle sig ved, at personen reagerer på et akut opstået søvnproblem med uhensigtsmæssige ”katastrofetanker” om søvn (f.eks. ”Hvis jeg ikke får tilstrækkelig søvn, kan jeg slet ikke fungere i morgen”), med aktiverende/stressende tanker i sengen, og med uhensigtsmæssig ”sikkerhedsadfærd”, f.eks. at sove om dagen eller gå særligt tidligt i seng for at indhente sit søvnunderskud.   

Behandling

Sovemedicin, herunder benzodiazepiner og nyere ”z-drugs”, er fortsat den mest almindelige behandling for søvnproblemer. Mens der ikke er noget i vejen for kortvarig brug i akutte situationer, frarådes langtidsbrug af sovemedicin pga. bivirkninger og risiko for at udvikle tolerance og afhængighed [7]. The American Academy of Sleep Medicine har siden 2008 anbefalet kognitiv adfærdsterapi for søvnproblemer som førstevalg til behandling af insomni [8]. Denne behandling består af kombinationer af en række behandlingselementer: søvnrestriktion, deaktivering/afspænding, kognitiv terapi, stimulus-kontrol og søvnhygiejne-undervisning, som skal hjælpe patienten med at ændre på livsstilfaktorer, adfærd og tanker, som bidrager til at fastholde søvnproblemet, og fremme forhold, som understøtter en god søvn [1].  Adskillige års forskning har vist, at denne behandlingsform er effektiv [9].

Der findes desværre kun få behandlere med træning i kognitiv adfærdsterapi for søvnproblemer, som man kan henvise til. Internet-leverede programmer har imidlertid vist sig at opnå effekter, der svarer til de man finder ved personligt leveret behandling [10], også blandt tidligere kræftpatienter med insomni [11]. Der arbejdes aktuelt på udvikling og afprøvning af en digital platform til brug i sundhedsvæsenet.

Referencer

1. Martiny, K. and B. Zachariae, Insomni, in Søvn, P. Jennum, Editor. 2013, Munksgaard: København. p. 59-77.

2. Morin, C.M. and R. Benca, Chronic insomnia. Lancet, 2012. 379(9821): p. 1129-1141.

3. Davis, M.P. and H.W. Goforth, Long-term and short-term effects of insomnia in cancer and effective interventions. Cancer J, 2014. 20(5): p. 330-44.

4. Colagiuri, B., et al., Prevalence and predictors of sleep difficulty in a national cohort of women with primary breast cancer three to four months postsurgery. J Pain Symptom Manage, 2011. 42(5): p. 710-20.

5. Colagiuri, B., et al., Prevalence and risk factors for sleep difficulty in a national cohort of Danish women treated for primary breast cancer 7-9 years following surgery. Psycho-Oncology, 2012. 21(10): p. 169.

6. Spielman, A.J., C.M. Yang, and P.B. Glovinsky, Assessment techniques for insomnia, in Principles and practice of sleep medicine, M.H. Kryger, T. Roth, and W.C. Dement, Editors. 2011, Elsevier: Philadelphia. p. 1632-1645.

7. Qaseem, A., et al., Management of Chronic Insomnia Disorder in Adults: A Clinical Practice Guideline From the American College of Physicians. Ann Intern Med, 2016. 165(2): p. 125-33.

8. Schutte-Rodin, S., et al., Clinical guideline for the evaluation and management of chronic insomnia in adults. J Clin.Sleep Med, 2008. 4(5): p. 487-504.

9. van Straten, A., et al., Cognitive and behavioral therapies in the treatment of insomnia: A meta-analysis. Sleep Med Rev, 2018. 38: p. 3-16.

10. Zachariae, R., et al., Efficacy of internet-delivered cognitive-behavioral therapy for insomnia – A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Sleep Med Rev, 2016. 30: p. 1-10.

11. Zachariae, R., et al., Internet-Delivered Cognitive-Behavioral Therapy for Insomnia in Breast Cancer Survivors: A Randomized Controlled Trial. J Natl Cancer Inst, 2018.