Seksuelle problemer

Behandling med kemoterapi og anti-hormonelle midler som tamoxifen og aromatasehæmmere (letrozol) kan påvirke kvindens seksualliv. Hun oplever primært problemer i form af tørre slimhinder, dyspareuni, udflåd og nedsat libido.

Hyppighed

Over halvdelen af alle kvinder, der er behandlet for brystkræft, oplever en negativ påvirkning af deres seksualliv(1) (2). Dette er uanset alder. Der synes at være flere gener, hvis man er behandlet med både kemoterapi og efterfølgende anti-hormonel behandling.

Årsag

Årsagen til den seksuelle dysfunktion er dels den reduktion i østrogenkoncentrationen, som behandlingen medfører. For kvinder, som kommer i overgangsalder som følge af kræftbehandlingen, er denne ændring særlig stor.

En anden årsag til seksuel dysfunktion kan hos nogle kvinder skyldes, at de også er generet af søvnforstyrrelser eller depressive symptomer. To ting, der også påvirker ens seksualliv negativt (1).

Hvor belastende opleves det?

Generne kan variere meget. For nogle er der tale om beskedne gener i form af tendens til tørre slimhinder, der kan afhjælpes med glidecreme eller lignende. For andre er der tale om, at deres seksualliv helt er ophørt enten på grund af smerter ved samleje, eller fordi deres lystfølelse er forsvundet (1) (3) . 

Noget, der selvfølgelig er meget belastende, og som nogle gange yderligere forværres af, at det er gener, som det kan være vanskeligt at få talt om med de behandlende læger og sygeplejersker.

Derudover ser det ud til, at forholdet til ens partner har betydning for omfanget af generne ved den anti-hormonelle behandling.

Behandling og “gode råd”

Hvis generne primært skyldes tørre slimhinder i skeden, kan behandling med forskellige former for glidecreme nogle gange afhjælpe eller i hvert fald mindske problemet. I sværere tilfælde kan man anvende lokalbehandling med østrogen vagitorier, som i mange tilfælde er en effektiv behandling. I givet fald kan der behandles med vagifem 10 mikrogram x 2-3 ugentligt. Det er i flere undersøgelser vist, at en sådan behandling ikke øger risikoen for tilbagefald (4).

Ved svære problemer kan det overvejes at henvise kvinden eller parret til en sexologisk klinik.

Laserbehandling af vaginal slimhinder er blevet afprøvet, men der foreligger ingen randomiserede undersøgelser til dokumentation for effekten (5).

Udsigt

En del tyder på, at når kvinder er ramt af seksuel dysfunktion, forsvinder det ikke af sig selv, således har man påvist, at de patienter, der havde problemer 6 måneder efter behandlingsstart også havde det efter flere års antihormonel behandling (3).

I nogle tilfælde bedres situationen, når kvinden ophører med den anti-hormonelle behandling.

Hvis problemerne udelukkende skyldes tørre slimhinder, kan de ofte mindskes med lokal behandling.

Referencer

1. Fogh M, Højgaard A, Rotbøl CB, Jensen AB. The majority of Danish breast cancer survivors on adjuvant endocrine therapy have clinically relevant sexual dysfunction: a cross-sectional study. Acta Oncol Stockh Swed. 1. september 2020;1–8. 

2. Baumgart J, Nilsson K, Evers AS, Kallak TK, Poromaa IS. Sexual dysfunction in women on adjuvant endocrine therapy after breast cancer. Menopause N Y N. februar 2013;20(2):162–8. 

3. Frechette D, Paquet L, Verma S, Clemons M, Wheatley-Price P, Gertler SZ, m.fl. The impact of endocrine therapy on sexual dysfunction in postmenopausal women with early stage breast cancer: encouraging results from a prospective study. Breast Cancer Res Treat. august 2013;141(1):111–7. 

4. Crean-Tate KK, Faubion SS, Pederson HJ, Vencill JA, Batur P. Management of genitourinary syndrome of menopause in female cancer patients: a focus on vaginal hormonal therapy. Am J Obstet Gynecol. februar 2020;222(2):103–13. 

5. Jha S, Wyld L, Krishnaswamy PH. The Impact of Vaginal Laser Treatment for Genitourinary Syndrome of Menopause in Breast Cancer Survivors: A Systematic Review and Meta-analysis. Clin Breast Cancer. august 2019;19(4):e556–62.