Kognitive vanskeligheder

Kognitiv funktion

Kognition er en samlet betegnelse for de processer, hvormed vi registrerer, bearbejder, lagrer og genkalder information, og består i praksis af en lang række forskellige men gensidigt afhængige funktioner såsom årvågenhed, opmærksomhed, perception, hukommelse, sprog, planlægning og udøvende funktion. Mens kræftpatienter ofte vil beskrive deres kognitive vanskeligheder som problemer med at huske og koncentrere sig, kan det således i realiteten være mange forskellige kognitive processer, der er udfordrede. Kognitive funktion kan dels vurderes på basis af selvrapporterede kognitive vanskeligheder og dels på baggrund af personens præstationer ved standardiserede neuropsykologiske tests. Desuden kan man undersøge ændringer i hjernestruktur og funktion med forskellige hjernescanningsteknikker.

Kognitive vanskeligheder efter kræft og kræftbehandling

Mens det er forståeligt, at patienter med hjernetumorer kan opleve kognitive vanskeligheder, er det i de senere år blevet klart, at også patienter med kræft udenfor hjernen er i risiko for sådanne senfølger. Mens der er betydelige variationer mellem forskellige kræfttyper og kræftbehandlinger, tyder undersøgelser på, at op til 40% kan opleve kognitive vanskeligheder inden behandlingen, op til 75% kan udvikle kognitive vanskeligheder under behandlingen og op til 60% kan opleve kognitiv reduktion efter afsluttet kræftbehandling [1]. De hyppigste vanskeligheder er problemer med hukommelse og koncentration samt vanskeligheder med planlægning og overblik, dvs. såkaldt eksekutiv funktion. Selv om de fleste undersøgelser er foretaget hos kvinder behandlet for brystkræft, findes der blandt alle kræfttyper patienter med kognitive vanskeligheder.

Risikofaktorer og mekanismer

Som nævnt ovenfor, kan kognitive vanskeligheder forekomme allerede inden påbegyndt systemisk behandling. Mens årsagerne endnu er uklare, kan det tænkes, at selve kræftsygdommen påvirker immunsystemet og øger frigivelsen af proinflammatoriske cytokiner [2], som passerer blod-hjernebarrieren og resulterer i inflammation i hjernen med øget risiko for kognitiv reduktion til følge [3]. En række undersøgelser bekræfter, at også cytostatika kan passere blod-hjernebarrieren med efterfølgende forringelser i såvel den grå som den hvide hjernesubstans. Både mandlige og kvindelige kønshormoner omdannes i hjernen til østradiol, som har en central betydning for kognitiv funktion, og det kan derfor tænkes, at antihormonbehandling er en mulig årsag til kognitive forringelser blandt patienter med hormonfølsomme kræftsygdomme [4]. Også psykologiske og adfærdsmæssige forhold kan spille en rolle. Således er der dokumentation for at både stress [5] og søvnproblemer [6, 7] kan påvirke hukommelse og indlæring. Endelig tyder nyere data på, at visse genetiske variationer kan være forbundet med større risiko for at udvikle kognitive vanskeligheder i forbindelse med kræftbehandling [8].  Mens kræftpatienter ofte omtaler kræftrelaterede kognitive vanskeligheder som ”kemohjerne”, er det således klart, at også andre forhold end kemoterapi kan have en betydning.

Kognitiv rehabilitering

Overordnet kan man skelne mellem tre overordnede og gensidigt supplerende tilgange til kognitiv rehabilitering: 1) Psykoedukation, der har til hensigt at øge patientens viden om kognitive funktioner og om hvordan kræft og kræftbehandling kan tænkes at påvirke disse funktioner og derigennem styrke patientens tiltro til sin evne til at håndtere sine symptomer, 2) kompensatoriske strategier, der har til hensigt at hjælpe patienten med at omgå og kompensere for de kognitive vanskelighederne, f.eks. gennem huskesedler, systematik, opdeling af komplekse opgaver i mindre dele, osv., og 3) kognitiv træning, der søger at genetablere det kognitive funktionsniveau gennem gentagne øvelser, f.eks. af hukommelse. Selv om der er et voksende antal undersøgelser med lovende resultater, herunder systematiske reviews med metaanalyser [9],  er vores viden om effekten af disse behandlinger endnu begrænset. 

Referencer

1. Janelsins, M.C., et al., Prevalence, mechanisms, and management of cancer-related cognitive impairment. Int Rev.Psychiatry, 2014. 26(1): p. 102-113.

2. Santos, J.C. and L.M. Pyter, Neuroimmunology of Behavioral Comorbidities Associated With Cancer and Cancer Treatments. Front Immunol, 2018. 9: p. 1195.

3. Shi, D.D., et al., Chemotherapy-Induced Cognitive Impairment Is Associated with Cytokine Dysregulation and Disruptions in Neuroplasticity. Mol Neurobiol, 2019. 56(3): p. 2234-2243.

4. Sun, M., et al., Cognitive Impairment in Men with Prostate Cancer Treated with Androgen Deprivation Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Urol, 2018. 199(6): p. 1417-1425.

5. Ness, D. and P. Calabrese, Stress Effects on Multiple Memory System Interactions. Neural Plast, 2016. 2016: p. 4932128.

6. Caplette-Gingras, A., et al., Is insomnia associated with cognitive impairments in breast cancer patients? Behav Sleep Med, 2013. 11(4): p. 239-57.

7. Fortier-Brochu, E., et al., Insomnia and daytime cognitive performance: a meta-analysis. Sleep Med Rev., 2012. 16(1): p. 83-94.

8. Buskbjerg, C.D.R., et al., Genetic risk factors for cancer-related cognitive impairment: a systematic review. Acta Oncologica, 2019. 58(5): p. 537-547.

9. Treanor, C.J., et al., Non-pharmacological interventions for cognitive impairment due to systemic cancer treatment. Cochrane Database Syst Rev, 2016(8): p. CD011325.