HER-2 rettet behandling i form af trastuzumab sammen med kemoterapi er standard i behandlingen af tidlig brystkræft, idet sygdomsfri overlevelse bliver signifikant forbedret (HR 0.76; 95 CI 0.66-0.87) som bl.a. påvist i HERA studiet efter 11-års follow-up. Imidlertid er der en øget risiko for hjertetoxicitet i form af et oftest reversibelt fald i EF (ejection fraction) i den periode, hvor der behandles med Trastuzumab
Hjertetoxicitet i form af stort fald i EF (NYHA KLASSE III/IV) er i fire randomiserede studier af adjuverende brystkræftbehandling med eller uden trastuzumab beskrevet hos 0.3-3.8% hos patienter behandlet med trastuzumab. Mindre fald i EF (NYHA klasse II) eller helt asymptomatisk fald i EF blev i disse studier sås hos 3.0-11.7%, med en stor variation de enkelte studier imellem. I HERA studiet, med en 11-års langtidsopfølgning var primær hjerteendepunkt: symptomatisk fald i EF og/eller død af hjertesygdom (hjertesvigt, AMI eller arytmi). Her fandtes en risiko for 0.1% i gruppen der ikke modtog trastuzumab mod 1% i gruppen der modtog trastuzumab (enten 1 eller 2 år). Disse patienter startede dog først adjuverende trastuzumab efter færdiggørelse af kemoterapi, og der skulle være en EF på minimum 55% ved inklusion i studiet. Med hensyn til sekundære hjerteendepunkt (NYHA klasse II eller asymptomatisk fald i EF) var hyppigheden 0.9% i gruppen der ikke fik trastuzumab mod 4.4% i gruppen der fik 1 års trastuzumab. Kun ganske få tilfælde blev beskrevet efter afsluttet trastuzumab behandling. I DK bruges ofte HERA kriterierne til vurdering af fald i EF og indebærer, at ved et fald på absolut 10% fra udgangsværdien eller et fald i EF til under 50% vurderes det som en indikation for pause trastuzumab og henvisning til kardiologisk vurdering/behandling før genopstart trastuzumab.
Trastuzumab blokerer HER-2 receptoren, hvilket resulterer i aktivering af multiple intracellulære signalvejs kaskader, som påvirker cellemetabolisme og medfører nedsat celle proliferation. Sammen med induktion af mitochondriedysfunktion menes det at være udløsende årsag til beskadigelse af myocytter.
Fald i EF sker oftest i behandlingsperioden og sjældent i årene efter, som vist i langtidsopfølgningen af patienterne fra HERA studiet. Da faldet i EF oftest er reversibelt og håndterbart, er det kun få procent, der har varig påvirkning af hjertepumpefunktionen.
Behandling med forudgående anthracyclin i form af bl.a. epirubicin i kombinationen (EC) øger risikoen for hjertetoxicitet, når der efterfølgende gives trastuzumab behandling. Ved samtidig brug af anthracyclin og trastuzumab er risikoen noget forøget. Denne kombination anbefales derfor ikke.
Da fald i EF normalt sker i behandlingsperioden, er der gode muligheder for at kontrollere EF og intervenere ved fald i EF, hvilket medfører henvisning til en kardiologisk afdeling og opstart i anti-kongestiv behandling. Denne hjertepåvirkning er dog oftest reversibel og dermed mindre alvorlig og patienterne kan genoptage og færdiggøre trastuzumab ved normalisering af EF under denne anti-kongestive behandling.
Hvis der påvises fald i hjertepumpefunktionen, kan der eventuelt behandles med hjertemedicin og det betyder, at de fleste kan genoptage og færdiggøre deres trastuzumab behandling, uden at få varige skader på hjertet.
Piccart-Gebhart MJ et al. Trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2- positive breast cancer. NEJM 2005:; 353: 1659-72.
Romond EH et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. NEJM 2005; 353: 1673-84.
Slamon D et al. Adjuvant trastuzumab in HER2-positive breast cancer. NEJM 2011; 365: 1273-83.
Costa RB el al. Efficacy and cardiac safety of adjuvant trastuzumab based chemotherapy regimens for HER2-positive early breast cancer. Annals of Oncology 2010; 21: 2153-2160.
Cameron D et al. 11 years follow-up after adjuvant trastuzumab in HER-2 positive early breast cancer: final analysis of the HERceptin Adjuvant (HERA) trial. Lancet 2017; 389 (10075): 1195-1205.
Barish R etl al. Trastuzumab-induced Cardiomyopathy. Cardiol Clin 2019; 37: 407-418