Brystlymfødem

Brystlymfødem er en kronisk senfølge, som kan opstå efter behandling af brystkræft, med hævelse af brystområdet.

Brystlymfødem kan optræde isoleret eller sammen med armlymfødem hos patienter, der har fået foretaget brystbevarende operation og strålebehandling. Typisk præsenterer brystlymfødemet sig omkring 4 måneder efter strålebehandling.1 Der er ikke nogen generelt accepteret diagnostiske kriterier eller definition af, hvordan brystlymfødem evalueres. De tilgængelige opgørelser baseres på såvel klinisk undersøgelse, spørgeskemaer og kombination af klinik og ultralydsskanning.2 Måling af subkutant ødem med det håndholdte apparat Tissue Dielectic Constant (TDC) har vist sig at have potentiale for at kunne anvendes i diagnostikken af brystlymfødem.3 Det kliniske symptombillede for brystlymfødem med synlig hævelse og rødme samt tyngde og smerter betyder, at tilstanden kan forveksles med erysipelas (rosen) og stråledermatitis, hvilket kan forsinke diagnosen.1,4

Hyppighed

I en oversigtsartikel fra 2021 har man fundet, at forekomsten rapporteres at være mellem 20 og 90% i de inkluderede studier.2 Der peges på, at det store spænd hænger sammen med, at der ikke er enighed om definitionen af, hvad der kræves for at stille diagnosen.

Årsag/patogenese

Som ved armlymfødem, skyldes lymfødem akkumulation af proteinholdig væske i vævene forårsaget af nedsat eller manglende lymfatisk afløb fra det pågældende område af kroppen. Hæmning af lymfedrænagen er i disse tilfælde en følge af det kirurgiske indgreb i aksillen og strålebehandling.

”Alvorlighed”

Det er refereret, at brystlymfødemet rapporteres som overvejende let til moderat i de studier, hvor der angives en gradering. Svært brystlymfødem forekommer i disse studier hos 2-5% af tilfældene. Brystlymfødem er associeret til smerter i brystet og nedsat quality of life.5

Disponerende faktorer

Der er ikke konsensus om, hvorvidt omfanget af aksilindgrebet i sig selv er at betragte som en risikofaktor. I den seneste oversigtsartikel konkluderedes, at det ikke var muligt at differentiere hyppighederne i forhold til om aksilindgrebet har omfattet sentinel node biopsi alene eller egentlig aksilrømning.2 Som generelle risikofaktorer angives højt BMI, stor bryststørrelse og kemoterapi.2

Behandling

Behandling af brystlymfødem er primært baseret på kompression og fysioterapi med manuel lymfedrænage (MLD).6 MLD kan med fordel kombineres med Deep Oscillation Therapy, hvor der anvendes et apparat, der i et lavfrekvent elektrostatiske felt stimulerer lymfedrænage i op til 8 cm dybde.7 Kompression kan opnås med kompressions BH eller kompressionsvest.8 Kinesiotape anvendes også.6 I særligt udtalte tilfælde har kompressionsbehandling med pumpe været anvendt, men de kliniske erfaringer hermed er beskedne, og en positiv effekt er ikke dokumenteret. Der er på kasuistisk basis beskrevet succesfuld operativ behandling med med lymfo-vaskulære anastomoser (lymphatic bypas).9

Prognose

Der er begrænset viden om, hvordan brystlymfødem opfører sig på længere sigt. Der foreligger en opgørelse fra det Hollandske UMBRELLA studium, hvori er indgået godt 800 patienter efter BCS og strålebehandling.5 I det studium observeredes forekomsten af selvrapporteret symptomer på brystlymfødem at være 7%, 12%, 8% og 6% henholdsvis 3, 6, 12 og 18 mdr. efter strålebehandling. Der synes derfor at være en gruppe, som har forbigående symptomer, mens andre opgørelser peger på, at tilstanden hos nogle patienter bliver permanent. Således fandt man i et studium med 100 patienter en hyppighed af brystlymfødem på 9% efter 5 år.10

Der er ikke publiceret resultater, der dokumenterer, at konservativ behandling kan helbrede tilstanden, men som anført kan symptomerne bedres hos hovedparten. I 2 studier baseret på manuel lymfedrænage og kompressionsbehandling rapporteredes betydelig bedring hos henholdsvis 91% efter ca. 1,5 år (MLD alene)11 og 72% efter ca. 1 år (MLD og kompressionsbandagering).4 I det sidste studium rapporteredes dog progression af symptomerne hos 9% efter 1 år. I et nyligt publiceret oversigtsarbejde12 er refereret et enkelt studium,13 hvor man fulgte en gruppe på 196 patienter, hvoraf 20% havde brystlymfødem, som de blev behandlet for, og af disse udviklede 2,6% permanent brystlymfødem.

Referencer

1. Verbelen H, Tjalma W, Dombrecht D, et al. Breast edema, from diagnosis to treatment: state of the art. Arch Physiother. 2021;11:1–10.

2. Abouelazayem M, Elkorety M, Monib S. Breast Lymphedema After Conservative Breast Surgery: An Up-to-date Systematic Review. Clin Breast Cancer. 2021;21:156–161.

3. Mayrovitz HN, Somarriba C, Weingrad DN. Breast Tissue Dielectric Constant as a Potential Breast Edema Assessment Parameter. Lymphat Res Biol. 2022;20:33–38.

4. Degnim AC, Miller J, Hoskin TL, et al. A prospective study of breast lymphedema: Frequency, symptoms, and quality of life. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:915–922.

5. Young-Afat DA, Gregorowitsch ML, van den Bongard DH, et al. Breast Edema Following Breast-Conserving Surgery and Radiotherapy: Patient-Reported Prevalence, Determinants, and Effect on Health-Related Quality of Life. JNCI Cancer Spectr. 2019;3:4–11.

6. Todd M. Identification, assessment and management of breast oedema after treatment for cancer. Int J Palliat Nurs. 2017;23:440–444.

7. Jahr S, Schoppe B, Reisshauer A. Effect of treatment with low-intensity and extremely low-frequency electrostatic fields (deep oscillation®) on breast tissue and pain in patients with secondary breast lymphoedema. J Rehabil Med. 2008;40:645–650.

8. Gregorowitsch ML, Van Den Bongard DHJG, Batenburg MCT, et al. Compression Vest Treatment for Symptomatic Breast Edema in Women Treated for Breast Cancer: A Pilot Study. Lymphat Res Biol. 2020;18:56–63.

9. Giacalone G, Yamamoto T. Supermicrosurgical lymphaticovenous anastomosis for a patient with breast lymphedema secondary to breast cancer treatment. Microsurgery. 2017;37:680–683.

10. Formenti SC, Hsu H, Fenton-Kerimian M, et al. Prone Accelerated Partial Breast Irradiation After Breast-Conserving Surgery: Five-year Results of 100 Patients. Int J Radiat Oncol. 2012;84:606–611.

11. Goffman TE, Laronga C, Wilson L, et al. Lymphedema of the arm and breast in irradiated breast cancer patients: risks in an era of dramatically changing axillary surgery. Breast J. 2004;10:405–411.

12. Rafn BS, Christensen J, Larsen A, et al. Prospective Surveillance for Breast Cancer-Related Arm Lymphedema: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Oncol. 2022;40:1009–1026.

13. Ganju RG, Savvides G, Korentager S, et al. Incidence of breast lymphedema and predictors of its development in patients receiving whole breast radiation therapy after breast-conservation surgery. Lymphology. 2019;52:126–133.