Psykologiske reaktioner efter kræft og kræftbehandling

Det kan være psykisk belastende at blive diagnosticeret med og gennemgå behandling for kræft, og nuværende og tidligere kræftpatienter har øget risiko for at opleve negative psykologiske reaktioner. Både positive og negative følelser har vigtige funktioner og er en naturlig del af livet. De afspejler vores vurderinger af situationen, f.eks. om der er fare på færde, og motiverer os til at handle, f.eks. at slås, flygte eller gemme os. Det er således ikke overraskende, at de fleste, der gennemgår en kræftbehandling, vil reagere med en række intense følelser på forskellige tidspunkter i forløbet.

Mens negative følelser således kan være en naturlig reaktion på kræftdiagnose og behandling, kan egentlige psykiske problemer være udtryk for, at vores følelsesmæssige reaktioner er for intense, for hyppige og for langvarige eller ikke stemmer overens med den faktiske situation og påvirker personens livskvalitet og funktion i dagligdagen. De mest almindelige psykiske problemer blandt tidligere kræftpatienter er angsttilstande, traumereaktioner og depression.

Angsttilstande 

Frygt eller angst kan forekomme på forskellige måder blandt forskellige mennesker. Det kan være angst i helt konkrete situationer, angstanfald der kommer ud af det blå, eller mere eller mindre vedvarende ængstelighed, bekymring og anspændthed. Der er en overhyppighed af disse tilstande blandt tidligere kræftpatienter, hvor to til tre gange så mange oplever angstlidelser sammenlignet med almen-befolkningen. Frygt for tilbagefald af kræftsygdommen er blandt de angsttilstande, som tidligere kræftpatienter oplever som særligt belastende og som, hvis det ikke behandles, har en tendens til at blive et kronisk problem.   

Traumereaktioner

Det kan være en naturlig del af vores tilpasning til en svært belastende hændelse, f.eks. en kræftdiagnose og behandling. Traumereaktioner består ofte af ufrivillige forestillinger og tanker om den oprindelige hændelse, trang til at undgå situationer, der minder om den oprindelige hændelse, og øget irritabilitet og vagtsomhed. Når disse symptomer er forbundet med intense negative følelser og har varet tilstrækkeligt længe, kan man tale om post-traumatisk stress syndrom (PTSD). Man regner med, at mellem 10% og 15% af tidligere kræftpatienter vil opleve kræft-relateret PTSD.

Depression

Omkring hver femte kræftpatient oplever depression, hvilket er to-tre gange så hyppigt som i almenbefolkningen. De fleste undersøgelser tyder dog på, at over tid falder forekomsten af depression blandt tidligere kræftpatienter til omtrent det samme niveau, som man finder i baggrundsbefolkningen. Ikke desto mindre er det vigtigt at behandle depression, da depression kan have betydning for trivsel, helbred og tilpasning til livet efter kræft. De almindeligste symptomer på depression er betydeligt nedtrykt humør og reduceret energi det meste af tiden. Skyldfølelse, håbløshed og tanker om andres eller egen død kan også forekomme sammen med mere fysiske reaktioner som vægttab, nedsat appetit og søvnproblemer. Sådanne symptomer kan forekomme naturligt i forbindelse med kræft og kræftbehandling, og det er derfor vigtigt at få vurderet om symptomerne er mere udprægede, end man vil forvente i den aktuelle situation.

Behandling

Inden man påbegynder behandling for psykologiske belastningsreaktioner, bør det undersøges, om symptomer kan hænge sammen med eller forværres af biologiske forhold, herunder kræftsygdommen, kræftbehandlingen eller søvnproblemer. De bedst dokumenterede behandlinger for psykologiske belastningsreaktioner er forskellige former for kognitiv adfærdsterapi.

Traditionel kognitiv adfærdsterapi lærer patienten, at følelser, herunder negative følelser som angst og depression, hænger sammen med den måde man fortolker situationen på, og at følelserne kan føre til uhensigtsmæssig adfærd, der kan forstærke og vedligeholde de negative følelser. Som patient kan man fx tænke ”jeg er deprimeret hele tiden og er værdiløs”, hvilket får en til at isolere sig fra andre mennesker. Patienten støttes i at undersøge, teste ”sandhedsværdien” og omformulere de negative tanker.

Nyere kognitive adfærdsterapier, f.eks. såkaldte metakognitive, mindfulness-baserede eller accept-baserede terapier, fokuserer i højere grad på accept af de negative tanker. Grundtanken er her, at negative tanker som ”der er en risiko for at min kræftsygdom vender tilbage” er naturlige, og at det ikke er tanken eller følelsen i sig selv, der er problemet, men hvordan vi reagerer på denne tanke. Hvis denne tanke f.eks. fører til, at man forsøger at undgå alt, der kan minde én om kræft, vil dette have tendens til at forstærke frygten for tilbagefald. I de nyere kognitive adfærdsterapier vil man bl.a. gennem forskellige meditations- og opmærksomhedsøvelser hjælpe patienten med at observere de negative tanker og følelser – og lære patienten at registrere og acceptere disse tanker og følelser som ”bare tanker og følelser” uden at reagere på dem, hvilket over tid vil bidrage til at følelserne bliver svagere. De nyere kognitive terapier kan være særligt relevante i forbindelse med psykiske reaktioner på situationer, som er vanskelige at påvirke, f.eks. smerter eller at der altid vil være en risiko for tilbagefald.

De fleste tidligere kræftpatienter ser ud til at foretrække psykologisk behandling, og i mange tilfælde vil man som patient kunne få en henvisning fra egen læge til en psykolog. Det er også muligt at få rådgivning i Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre. I nogle tilfælde vil patienten foretrække medicinsk behandling, hvilket dog i nogle tilfælde bør frarådes pga. risikoen for uhensigtsmæssige effekter i samspil med den medicinske kræftbehandling, som patienten modtager.