Effekten af mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) på vedvarende smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft

Formål

Formålet med projektet var at undersøge effekten af ​​mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) på vedvarende smerter efter behandling brystkræft.

Metoder

Et randomiseret venteliste-kontrolleret forsøg blev gennemført med 129 kvinder behandlet for brystkræft, der rapporterede vedvarende smerter efter deres behandling (score ≥ 3 på smerteintensitet eller smerte-relateret belastning vurderet på en 10-punkt numerical rating scale (NRS)). Deltagerne blev fordelt ved lodtrækning til manualiseret 8-ugers mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) eller en ventelistekontrolgruppe. De primære outcome-mål var smerter vurderet med the Short Form McGill Pain Questionnaire (SF-MPQ-2), smerteintensitet (underskala fra the McGill Pain Questionnaire) samt smerteintensitet og smerte-relateret belastning (NRS). Sekundære outcomes var livskvalitet (World Health Organization-5 Well-Being Index), psykologiske symptomer (Hospital Depression and Anxiety Scale (HADS)) og selvrapporteret forbrug af smertestillende medicin. Alle outcomes blev målt ved baseline, umiddelbart efter interventionen og efter 3 og 6 måneders followup. Effekten blev analyseret med Mixed Linear Models (MLMs). Endvidere undersøgtes en række potentielle effekt-mediatorer (mindfulness skills, self-compassion, pain catastrophizing) og moderatorer (psykologiske symptomer (angst og depression), tilknytningsstil (ængstelig, undgående) og alexitymi målt ved baseline). Endelig indsamledes registerdata vedrørende forbrug af sundhedsydelser og smertestillende medicin mhp. at undersøge omkostningseffektivitet.

Resultater

Statistisk signifikante effekter af MBCT blev fundet for smerteintensitet målt ved NRS (Cohen’s d = 0,61; p = 0,002) og med MPQ (d = 0,26; p = 0.026), neuropatiske smerter (SF-MPQ-2) ( d = 0,24; p = 0,036) og samlet smertescore (SF-MPQ-2) (d = 0,23; P = 0,036). Statistisk signifikante effekter blev også observeret for livskvalitet (d = 0,42; p = 0,028) og brug af ikke-receptpligtig smertestillende medicin (d = 0,40; p = 0,038). Reduktioner i smerte-katastrofetænkning (pain catastrophizing) var en statistisk signifikant mediator, der forklarede 78% af effekten af MBCT på smerte. Den eneste moderator var undgående tilknytningsstil, hvor kvinder med højt niveau af denne tilknytningsstil større effekt af interventionen. Interventionen kostede 240€ per deltager og sundhedsudgifterne fra baseline til 6 måneders followup var hhv. 1706€ og 2436€ i MBCT og kontrolgruppen. Flere kvinder i MBCT-gruppen opnåede en effekt svarende til mindst en ”minimal clinical importantant difference” (MCID) i smerte (52,8%) sammenlignet med kontrolgruppen (29.2%) og MBCT blev fundet omkostningseffektiv med 85% sandsynlighed.

Konklusion

I undersøgelsen påvistes en statistisk signifikant, robust og holdbar effekt af MBCT på smerte. Sammenholdt med omkostningseffektiviteten indikerer dette, at MBCT kan være en effektiv smerterehabiliteringsstrategi for kvinder behandlet for brystkræft. Denne konklusion understøttes yderligere af effekten på neuropatiske smerter, en vanskeligt behandlelig smertetype hyppigt rapporteret af kvinder behandlet for brystkræft.